13931538_1195099013879837_209029353_o

Dekorationskugler

Jeg har vist et par forskellige måder at bruge mosaik på hjemmelavede figurer – og her er endnu en. Disse kugler pynter flot for sig selv, men går også godt i kombination med mosaik-svampe.

Det skal du bruge:

  • Støbemasse – jeg har brugt siet stolpebeton
  • Stengips
  • Universal-lim
  • Mosaik (Pynteglas)
  • Kugler el. andet at støbe i (Jeg har købt mine forme på e-bay)
  • Engangskrus
  • Olie

1. Støb kuglen
Formene jeg bruger, er egentlig til at lave runde is-terninger. Smør formen med olie, så betonen vil slippe lettere.

13987891_1195081247214947_869967882_o 13932307_1195081083881630_1685613220_o

Jeg blander mit beton i et engangskrus, så det kan hældes direkte ned i det lille hul i kuglen. Blandingen skal være lidt tynd, og uden sten.

13932229_1195081267214945_1011866303_o 13977861_1195081153881623_1888442332_o

2. Pynt
Kuglen tages ud af formen kort efter den er tør, for at gøre det nemmere at få den ud, og slibe kanten på midten. Den kan eventuelt hærde videre uden for formen – bare sørg for at få den ud så tidligt som muligt.

13987806_1195081337214938_1535241753_o

Brug lim til at sætte de små sten fast. Sæt dem så tæt som muligt, og brug ikke for store sten. For store sten vil ødelægge den runde form og give grimme kanter.

13987918_1195081190548286_1169974179_o 13987063_1195081077214964_1788491437_o 13977839_1195081127214959_615042155_o 13932221_1195081277214944_651155012_o

3. Fyld ud
Bland en lille smule stengips. Det skal være tykt og fast, så det kan “smøres” ud med fingrene. Læg det på kuglen og skub det ned mellem stenene med fingrene. Det må hellere end gerne ligge i et lag hen over glassene.

13987302_1195081113881627_223589423_o 13950660_1195081137214958_1223336589_o 13950947_1195081070548298_2027327732_o 13987973_1195081323881606_976041809_o 13987965_1195081213881617_1353553823_o 13939952_1195081170548288_1171678066_o

Lad kuglen med stengips ligge i et minut eller to, men ikke for længe. Stengipsen skal tørre lidt, men ikke hærde og blive hårdt. Når du mener at stengipsen er en smule fast, tænder du vandhanen og holder kuglen ind under en BLØD stråle og drejer den rundt til alt det overskydende stengips er skyllet af. Undgå at køre fingeren over kuglen, så gipsen ikke skylles ud mellem stenene.

13987689_1195081203881618_1170115868_o 13987325_1195081060548299_844403346_o 13977861_1195081053881633_1577933527_o 13950626_1195081237214948_1936480659_o

Læg den til tørre og lad gipsen hærde helt. Så er den færdig!

13931538_1195099013879837_209029353_o