12204632_1019764811413259_2005290867_n

Tubetørklæde

Hvordan laver man et tørklæde med to ruller garn og en papkasse? Jo, det er slet ikke så svært. Selv børnene kan lave deres eget.

Det skal du bruge:

  • Saks
  • 2 ruller tykt garn
  • Lineal
  • Papkasse

1. Papkassen klar

Hvis ikke du har en papkasse stående, kan du finde dem i nogle supermarkeder, hvor man kan tage dem til at bære sine varer hjem i.

12182384_1019765404746533_1704379027_n12204804_1019765398079867_637617367_n

Klip et hak på 4-5 cm med 3 cm mellemrum. Klip hveranden af.
Passer det ikke med længden på kassen, så når man kommer til hjørnet, vil der kun være 2 cm eller mindre, skal man kompensere for den tabte centimeter på den næste side, så det alligevel ender med 3 cm.

12181841_1019765371413203_1179117270_n 12182288_1019765368079870_275270740_n 12202360_1019765344746539_978831195_n 12182140_1019765358079871_1251335548_n

Til sidst skal der klippes et hul i bunden af kassen, som du kan hive det strikkede stykke ned igennem.

12181834_1019765331413207_1181518409_n

2. Garn 

Enden af garnet skal ned gennem hullet. Det er vigtigt den bliver der, om så du bliver nødt til at tape den fast til kassen udvendigt.

11667003_1019765314746542_143883156_n12181993_1019765078079899_1749563408_n

Enden med garnnøglet skal du udføre de næste mange steps med. De første masker skal laves på papkassen.
Garnet skal én gang rundt om hver firkant, mod urets retning.

12202507_1019765298079877_1720948408_n 12188577_1019765278079879_326740384_n 12202270_1019765271413213_367657056_n 12188771_1019765254746548_280861637_n

3. Strik

Nu hvor der er masker på alle firkanterne, skal der strikkes. Den lange ende (garnnøglet) skal køres en omgang rundt om hele papkassen og ligge på oversiden af maskerne. Igen i retning mod uret.

12202101_1019765161413224_1727958278_n12188267_1019765138079893_866613251_n

Masken skal nu løftes op over det nye lag garn, og ned på den anden side (ned i papkassen). Fortsæt hele vejen rundt og start så forfra med at køre en omgang garn omkring papkassen.

12200414_1019765118079895_527476757_n

Jo flere omgange, jo nemmere bliver det at se, at det rent faktisk bliver til noget. Sørg for at få det strikkede stykke ned genne hullet i bunden af kassen når det bliver langt nok.

12188857_1019765064746567_491987877_n 12202220_1019765041413236_1177078864_n

4. Hæfte enderne

Den stump garn du startede med at tape uden på kassen, kan du pille af lige så snart der er nok strikket til at det når ud igennem hullet – så kan du nemlig hæfte. Du vil opdage at hvis du hiver i snoren bliver røret der er strikket, snøret ind og du kan faktisk lukke det helt, hvis du vil det. Bare husk, at hvis du laver et tubetørklæde, skal det kunne strække sig til at komme over hovedet, så stram det ikke for meget. Fold enden en gang rundt om den nærmeste løkke og bind et par knuder – for at være sikker på den er der, folder du rundt om en løkke mere og binder et par knuder der også.

12200475_1019765008079906_1157138182_n

Når du er tilfreds med længden skal der også hæftes i den anden ende. Der skal være nok garn, til at nå en gang rundt om papkassen.
Ved hver maske på firkanterne skal garn-enden oppe fra og ned igennem masken, og så videre til næste maske og oppe fra og ned igennem den også – hele vejen rundt.

12181769_1019764974746576_23906319_n 12179326_1019764954746578_573279669_n 12188510_1019764941413246_958794276_n 12200811_1019764928079914_1126100917_n

Når du har gjort dette hele vejen rundt, er der kun tilbage at hive det af papkassen og binde enden fast som du gjorde ved første ende.

12204634_1019764844746589_622236279_n 12200726_1019764841413256_673564534_n 12188782_1019764824746591_1592419799_n 12182102_1019765034746570_75672666_n

Færdig

Ja, så nemt var det. Laver man de første par masker, er det derefter et super godt projekt til kreative børn, der gerne vil være med. Ikke bare projektet er godt – produktet kan de også nyde godt af.

12204632_1019764811413259_2005290867_n